Disse seks sider bygger på NB’s generalforsamlings-papirer, der er komplette.
Disse hovedtræk lider af følgende mangel:
Egentlige aktivitets-lister år for år. Det gør mit rids lidt abstrakt. Det kan imidlertid laves, men kræver endnu en arbejdsrunde som jeg ikke er den rette til.
Undersøgelserne er lavet i Rigsarkivets læsesale i København og Viborg. Det er NBs egen kontorgruppe der årene igennem de tretten GF’er har sikret den komplette dokumentation, så denne del af NBs arkiv har rigsarkivet altså ikke behøvet at ordne eller sortere for dubletter i eller andet. Det lå parat. Nedenstående er det foreløbige og halvfærdige referat trykt til mødet med fire tidligere Forretningsudvalgs-medlemmer i NB, Martin Dietz, Jesper Langebæk, Erik Jørgensen og Jakob Duvå, 12. marts 2018 i Det Kgl. Bibl. Det der mangler er de mange affotograferede dokumenters grupper, altså foldere med FU-beretninger og visse fotos og andre dokumenter, hvoraf opdagelserne der er omtalt fremgår. Først og fremmest mangler de halvårlige aktivitetsoversigter der findes i beretningerne efter 75, således at de kan tidsfæstes, men dette har ikke kunnet nås før dokumentet skulle gøres klart til mødet med de fire ”hankatte” Martin havde taget initiativ til at samle. Det er altså de foreløbigste betragtninger der her er klar
Ved læsningen af GF-referaterne:
Hvis man vil have et levende røntgenbillede af halvfjerdserne 1973-80 kan man starte her. Der var lagt meget arbejde i NB’s halvårlige generalforsamlinger. Forberedelserne startede halvanden måned før. Selve beretningen var ikke noget der blev aflagt på stedet, for NB havde jo ingen formand. Når medlemmerne mødte frem på generalforsamlingen havde de læst den på forhånd, personligt eller i deres basisgruppe i fællesskab. Den blev udsendt 14 dage i forvejen og var på 40-50 sider offset-trykt A4.
Alle tretten trykte beretninger 1973-80 er affotograferet som bilag til denne fremstilling, i alt 300 fotos, plus et par hundrede mere med andre dokumenter. Man finder dem i NB Kildepakke, på USB-stikket.
Hvordan foregik en generalforsamling dengang?
Forretningsudvalget havde selve den store FU-beretning klar tre uger inden (!) Grupperne indgav særskilt beretning, Koo-mødet indgav endda forslag til sammensætning af næste FU så kampvalg sås aldrig, brainstorm i undergrupper på selve GF foregik efter planlagte underspørgsmål, og såvel plenum-diskussioner som alle sangene undervejs blev optaget på kassettebånd for referaternes skyld. Værdifulde bånd. Optagelser der er værd at digitalisere. Jeg tør påstå NB var den bedst syngende græsrodsorganisation i Danmarkshistorien, Indre Mission medtaget, og optagelser fra veteranfesterne 40 år efter, i årene 2013-18 tyder på at den stadig er det, bare med hårfarverne skiftet og dåbsattesterne lidt mere slidte.
FU-beretningen blev som sagt læst inden GF af hver basisgruppe i fællesskab. Det mest overraskende er disse ledelses-dokumenters klarhed. Det er god læsning. At NB fik ”status som politisk parti” (jf. NB-arkivets placering sammen med partierne sammesteds) i Rigsarkivet 30 år senere er helt berettiget.
Men det var jo også en politisk tid. Disse NB-papirer er på højde med eksempelvis ”Oprør fra midten” eller DKPs berømte programdokument fra 1979, (Det antimonopolistiske demokrati) eller partiet Alternativet’s interessante første dokumenter i dag. Anker Jørgensens trykte dagbøger.
Hvordan gik jeg frem i studiet af generalforsamlingerne:
Jeg skimmede GF-materialet fra en start bare for at have det for øje, der var 2500 sider.
Så studerede jeg det år for år ”bagfra”, fra 1980 og tilbage til stiftelsen i 73 og et springende punkt viste sig undervejs.
I 1977 var NB blevet stærk, men de store mål var ikke nået, tværtimod på grund af det der skete året efter: Den situation vi stod i da SV-regeringen blev dannet i midten af 1978 var meget vanskelig. Den regeringsdannelse var en bombe ind i NBs arbejde. Ind i alle de folkelige forhåbninger om påtrængende reformer folk drømte om. SV var handlingslammet, men dette var en ”drøm for højrefløjssocialdemokrater”, som der stod i FU-beretningen til GF, okt. 78. Mange rundt omkring blev rådvilde. Beretningen rummer en levende analyse af venstrekræfterne på den tid, -også de store politiske kollektiver, og de øvrige partier, et fremragende tidsdokument langt fra de overfladiske beskrivelser af 70’erne man er vant til. Hvad skulle der gøres? Vi kunne have afventet og ”satset på kvarteret”, i stedet for at fjerne SV som måske var overmod. Parolen på væggene som det ses af fotos Preben Bøjesøm har indleveret fra netop denne GF var: Lad 78 blive en værdig opfølgning til 1977. Heri lå jo faktisk at det ikke var noget givet. Mange ting blokerede, men i kvarteret var vi blevet stærke. I stedet besluttede vi at vælte regeringen. Men det kunne enhver komme og sige. Imidlertid: Dette skete året efter hvor venstrefløjen fik 49,8 procent, det største hidtil, og herefter holdt magten i tre år, hvor NBs love kom igennem med stop for ejerlejligheder i boliger før 1966, og (Lex Laurine) byfornyelsesloven, som allersidste krumtap, i det historiske Martspakke-forlig, der også rummede lokalradioerne (hvoraf der er 150 i dag) og jobskabelsesloven, som eksisterede i 9 år, som virkelig indførte erstatningsjobs til langtidsledige, hvor timerne talte i fagforeningen og lønnen var overenskomstmæssig, og slet ikke at sammenligne med som i dag bare aktivering der ikke gælder som arbejde i A-kassen og som er betalt med dagpenge- eller kontanthjælpsats eller mindre. Og som gør at man ryger ud af systemet. Da disse Firserting naturligvis ikke beskrives i NB-tingene skal der knyttes nogle få bemærkninger til det her. Jeg har ført forhandlingen med Rigsarkiv, Kg. Bibl. Og nationalmuseet. ”Martspakkens Venner” blev dannet som skubpå for at NBs allierede på såvel venstre som højre fløj kunne få plads, eksempelvis Kristeligt Folkeparti, som leverede det sidste skub da ejerlejligheder skulle stoppes, hjulpet hertil af NB. Indleveringen af NB-arkivet til Rigsarkivet i 1911 er knyttet til martspakken, et foredrag i byrådslokalerne i Aalborg arrangeret af Martspakkens Venner kort efter havde deltagere fra socialdemokratiet der var aktive dengang og diskussionen der findes på NB Kildepakke handlede ikke alene om boligpolitik, og NB-indleveringen følges derfor op med en indlevering af de to andre nævnte ting, i hvert fald jobskabelse hvor jeg ligger inde med mange af tingene pga. mit arbejde med ARBEJDE- en menneskeret-udstillingerne landet over 81-83, og så lokalradiotingene hvor Nørrebro Radio nok vil kunne levere i hvert fald det vigtigste til lokalradio-martspakke-delen.
Det er derfor rammen hedder ”Martspakkens Venner”, det er sådan en slags ”skub-på”, som NB lavede mange af. Martspakkens Venner låner materialer ud til udstilling, og meget af det ligger i NB Kildepakke, digitaliseret i dag.
At denne reformpakke fortjener venner giver sig selv ved et nærmere studium. Da martspakken i virkeligheden var frugten af fem arbejderregeringer ”i rap” er den værd at plukke erfaringerne af, det siger sig selv. Dette kunne i virkeligheden vise sig at være den højeste frugt, højere end de værdifulde love i sig selv, som vi her taler om, og som NB og andre gode kræfter på den tid kæmpede for.
Tilbage til NBs generalforsamling april 78. Socialdemokratiet havde regeringsmagten i størstedelen af halvfjerdserne, samt i firsernes start. Men det ovennævnte SV-mellemspil der skete i 78 da Anker dannede regering med Venstre blokerede for reformer, det var en handlingslammet regering og det havde vi ikke brug for. Den borgerlige regering der havde hærget og huseret en kort periode fra 73-75 havde sluppet ejerlejlighedsspøgelset løs på boligmarkedet. Det var Hartling, og det var ham Anker nu havde taget ind igen.
I virkeligheden var det ikke sket endnu i april. NB’erne havde to generalforsamlinger om året og havde det værste til gode, der i det grønne forår. Det skete i sommerferien. Historien om hvordan SV blev til står på side 7 i FUs beretning for efterårsgeneralforsamlingen 78. Først på denne GF var altså det store spørgsmål: Hvordan væltede man en regering ? Vi var helt unge, bortset fra nogle få og så pensionistgruppen. De fleste af os vidste ikke hvordan, men som sagt: Nogen var jo mere erfarne. Nu giver det jo sig selv at NB ikke stod alene med ønsket om at vælte SV, andre tænkte naturligvis i samme retning. Det særlige er imidlertid, og dét kan man overbevise sig om ved at læse de grundige dokumenter, at NB tænkte dem alle sammen ind i sin planlægning. Ikke kun Sorte Firkant. NB begyndte at planlægge så meget som muligt for aktiviteterne udenfor kvarteret. Dette var ganske vist langt fra noget nyt. For eksempel var NB i årevis med i det Centrale Arbejdsløshedsudvalg i Byggefagene, og spillede her en vigtig rolle. SME var jo også stiftet, men udover København var kun 3-4 andre byer meget aktive. Det skulle blive til 12 byer i det videre. ”udenrigsarbejdet” som det nu hed, kom til at spille en meget mere fremtrædende rolle, hvilket også afspejlede sig i FU-beretningerne. De blev fra nu opdelt i
Landsplan,
Københavnsplan,
Kvartersplan
og
Organisatorisk.
Der blev sat folk af til udenerigsarbejdet specielt. Men i virkeligheden arbejdede alle med i det. Selvom Boligforligsgruppen (senere SME-gruppen) og FKB-gruppen var dem der arbejdede mest på landsplan og i København så havde alle basisgrupper en rolle at spille overfor allierede og modstandere udenfor kvarteret og man deltog også altid i hinandens aktioner, uanset om ens basisgruppes hovedansvar lå det ene eller det andet sted. Man må sige at NB som sådan virkelig begyndte at tænke på landsplan. Der var også bedre overskud til det nu. I NBs tidlige historie havde det meget mere spillet en rolle overhovedet at blive anerkendt i kvarteret, komme med i lokalrådet, få et ægte samarbejde med lejerforeningen og handelsstandsforeningen, men det var stort set lykkedes på det tidspunkt. Det lyder måske mærkeligt men selvom der var folk i NB der var født og opvokset i kvarteret så anerkendte man ikke umiddelbart den rabiate flok. Det fordrede at man lærte hinanden at kende, men det var langt henad vejen lykkedes.
1978 truede det med at gå i stå. Det var altså et tidspunkt hvor vi var nødsagede til at træffe et valg.
NB stod i valget mellem at satse på kvarteret og konsolidere sig og gå udenfor og sprede erfaringen og skabe samlet front mod monstret SV. Og valgte det sidste.
FU skrev at kvarteret ikke forstod det. Visse modsætninger opstod –det husker alle NB’ere. Det er bemærkelsesværdigt at FU så hurtigt angav denne dybere grund, at i kvarteret havde man ikke helt forstået hvad NB havde begivet sig ud i. Nogen kvartersfolk i karreerne skrevskrev foragtende til generalforsamlingen, at nu gik NB’erne op i de store linjer. FU så det men spændingerne var tilsyneladende mellem personer for på overfladen var det personmodsætninger eller gik på forskellig arbejdsstil. Herunder NBs stifter, hidsigtrolden og idemanden og sangskriveren og hurtigtaleren den ikke kun elskede men også frygtede Bjarne W.
Bjarne Watkin lavede nogen PT-skolingsbånd der skulle forklare forskellen på at være halvtids og heltids, osv. Det gik det meget op i for ham på den tid. I virkeligheden var problemet ikke alene dette, så vidt jeg kan se af gennemgangen af de mange beretninger. At der opstod murren i krogene, som man siger. Men dét, at FU konstaterede problemet med at nogen i kvarteret måske ikke forstod hvad NBerne pludselig havde så meget gang i, og opfattede at de nu storsnudet skulle beskæftige sig med ”de store linjer” osv. – dén iagttagelse af FU løste det jo heller ikke i sig selv. Og forklaringer om at det var værre at drikke øl end at ryge hash og anklagen fra øldrikkere om det forkastelige i at lære de ny at ryge hash løste det jo heller ikke. Nu er årene jo gået, og NB fik sine krav igennem. På sin vis er det rart, når man var igennem den vanskelige tid den gang, at se at der måske var visse vilkår der skabte uenighed, som vi ikke selv var herre over, som simpelthen kom uventet og vi måtte tage højde for uden at være forberedt derpå.
Med alle disse bemærkninger har jeg forberedt en pointe om modsætningerne i NB som jeg muligvis overdriver, men det må tiden vise, når den bliver bredere drøftet og om andre vil pege på noget andet i stedet efter at have forsket i NB-tingene, eller måske bare efter at have gennemtænkt dem i de mange år der er gået siden. Nogen der var med tidligere. Selv oplevede jeg jo ikke de første år, heller ikke libber-opgøret med Blågårdsgadefolkene, så det forbigår jeg næsten, bortset fra at pege på vigtige papirer, osv. (se nedenfor når jeg kommer tilbage til 1975-76) Andre kan have andre synspunkter på disse ting, men ideen er at grave et spadestik dybere end vi selv gjorde dengang, når vi nu kan se tingene i bagklogskabens klare lys. Og endda med hele arkivet bevaret.
I hvert fald var foråret 78 ikke nemt for NB.
Hvad gjorde det svært? Det er nemt at pege på et par ting.
Laurine-sagen var ved at blive tabt lidt, fordi Laurine havde taget imod en anden lejlighed efter tre år i den besatte lejlighed. Så NB iværksatte en offensiv for genhusning med storm på Rådhuset, mm.
Desuden skete der det at Sankt Joseph Hospital endegyldigt blev nedlagt, så heller ikke denne store sag kunne helt vindes. Disse sager behandles meget grundigt af generalforsamlingen her i efteråret 78. Det gælder både i gruppernes egne beretninger, blandt andet fra NBs støtteforening, der arbejdede med Sankt Joseph og i FU-beretningen. De vilkår der gjaldt for hospitalsarbejdere fik indflydelse på kampens forløb, konstateres det med en vis overraskelse, for eksempel havde sygeplejersker og sygehjælpere og portører næsten ikke kræfter til at kæmpe om sommeren, hvor de dækkede vagter for hinanden pga. ferie. Sådan var det nu engang. Det var ellers sommeren der var NBs mest aktive tid, rent traditionelt. Den tid NB udnyttede til at komme foran, hvor gaderne var vores. Det tænker man jo ellers ikke på, en erfaring som denne.
Men det er klart at disse problemer blev overskygget af det faktum, at SV blokerede for reform. FU konstaterede dårlig stemning i organisationen men fungerede også selv dårligt. -så utilfredsstillende rent planlægningsmæssigt at koo-mødet overtog en del af ansvaret, står der i beretningen. Dette blev først rettet op efter ferien hvor FU fik gang i sin planlægning igen. Koo-mødet var altså for en stund indtrådt i de funktioner og rettigheder som det havde i organisationens start-år, før FU gik fra en sekretariatsrolle for Koo til en mere ledelses-agtige funktion. De mange aktiviteter der blev gennemført denne sommer ude i landet, i Godsbanegade på Vesterbro, spøgelseshuset på Frederiksberg, i Sorte Firkant Sankt Joseph og i Todesgade hvor FU sad og holdt sine møder i naboejendommen i Baggesensgade som NB holdt besat indtil kravet om nedrivning af rottereden blev gennemørt, , kampene for Firkantens Boldklub, alle disse ting anspændte organisationens kræfter til det yderste. Dertil kom noget vigtigt og overset. Den Kæmpende Højskole var startet og de første 7-8 hold var kørt, de første tre allerede før april-generalforsamlingen 78 , og dette skabte en del fordele som kun knapt var anerkendt blandt medlemmerne endnu, men som er interessante at læse om så mange år efter i Forretningsudvalgets beretninger. Holdene hjalp basisgrupperne men hvordan holdene egentlig rigtigt gik kunne man ikke lige se, det var jo en skole. Måske interesserede det heller ikke så meget. Den Kæmpende Højskole var en underlig polyp. Den skulle hjælpe NB og gjorde det. Men fremtrådte umiddelbart kun som yderligere arbejdsopgaver på det begrænsede antal medlemmer der var trænede nok til at være lærer på holdene, disse hold, 28 i alt, typisk med 5-8 medlemmer på hvert hold, som modtog elever fra hele landet. Resultaterne kommer jeg mere ind på nedenfor, men det er interessant at højskolen, der hurtigt blev kendt på venstrefløjen gennem plakater og artikler og mund-til-mund, ikke var så kendt i NB, man sendte jo folk dertil fra nær og fjern, Ja, DKH var næsten mere kendt udenom end i NB, med helsidesarikler i bladet ”København” og med til forklaringen på dette paradoks var måske også at etableringen af denne uddannelses-institution var en beslutning der voksede frem af dagligdagen, eller, jeg har i hvertfald ikke fundet det sted hvor ”hold 1 vedtages”, og på generalforsamlingen forud for hold 1, dér var det i hvert fald ikke vedtaget. Så hånden på hjertet, det har nok været et listigt møde oppe hos Bjarne, ”doktoren” som han også kaldtes. Men behovet for opskoling, også af folk ude i landet, behovet for ny aktivister, behovet for at udvikle metoderne, og organisatorisk styrke arbejdet, det var jo rigtignok konstateret i god tid, så der var intet kontroversielt i det. Nu skulle DKH være løsningen på problemet eller en del af denne løsning, for der oprettedes –udover den traditionelle aktionsskoling for alle ny medlemmer som altid havde foregået, -der oprettedes også et Selvstormerkursus for karre-folk og andre der ikke kunne hive fjorten dage ud af kalenderen og tage på DKH. Desuden lagde skolingsgruppen siden planer for et Baggårdsuniversitet og og en egentlig rejsesekretær-uddannelse, ting der aldrig blev gennemført. Heller ikke reorganiseringen af kontoret, men i det mindste afstedkom DKH en standardisering af skolingsmetoderne på eet område. Men behovet var der også på grund af mandefald, det gik så stærkt at folk faldt fra, eller også var det bare naturligt for unge folk der skulle videre. NBerne gik i uddannelse eller stiftede familie. Fra at have været 70 heltidsaktivister var antallet faldet til vel det halve og det skulle yderligere ryge ned på måske tyve fuldtidsfolk i 78-79, -mens der vel stadig heldigvis var halvandet hundrede halvtidsfolk -måske højt sat, folk der brugte al deres sparsomme fritid, og lidt af nattesøvnen dertil, men der var en stor forskel på de to situationer som også Bjarnes PT-bånd skulle påpege, men måske var hans ideer heller ikke helt gode nok eller også var der bare ikke nogen umiddelbar løsning på mandskabs-problemet.
Nu disse bånd. Det er en del af NB-tingene der endnu ikke er afleveret til Rigsarkivet. En del ting bliver lettere at bedømme den dag vi får båndene digitaliseret og kan aflytte dem i ro og fred, og måske ligefrem afskrive en del.
Det gik stærkt. Hver dag gik det løs og et morgenmødesekretariat fungerede som forlængelse af morgenmaden i Tømrergade. Her blev der lukket huller og samlet varme lorte. Én gruppe der fik meget kritik for at ”kulle” og køre isoleret og spontanistisk burgøjseri var min egen basisgruppe SME-gruppen men det var ikke kun dårlig planlægning men også at opgaverne steg og mangel på erfarne folk. Folk var selvfølgelig gode men de var skovlet ind udefra i den gruppe. Eblev direkte losset ind fra Tvind og så måtte man se hvem der hængte på, der var også folk fra Krogerup og kollektiverne. Udover kvartersfolk og rødder. Tilsidst mistede man tålmodigheden med SME-gruppen og den blev så styrket med ”gamle” folk siden, bl.a. Else.
At en gruppe ikke kunne klare arbejdspresset men tyndede ud var ikke noget nyt. Det var en generel tendens efter nogle år hvor folk var strømmet til. Ikke alle basisgrupper overlevede. Boligforligsgruppen blev nedlagt som basisgruppe og sammenlagt med SME. På kvartersområdet blev genhusningsgruppen lagt ind under kvartersgruppen. Kvartersgruppen var NBs stærkeste basisgruppe gennem år efter år.
Der var altså et pres af denne karakter når man studerer GF-papirerne. Imidlertid kan det let forklares. Det var også en periode hvor hele landet trak på NB’s erfaring og kræfter. Folk fra NB var ude at støtte i højrentebyggeriet, eksempelvis Jan Bredde, og folk fra NB holdt foredrag både i betonkvarterer og provinsbyer og spillede teater ved københavnske gadefester.
Der blev som sagt undervist i NBs metoder på de første DKH-kurser og efter de tre første kurser der bare kørte mere eksperimentelt som de bedst kunne – så blev arbejdet standardiseret i løbet af sommeren 78, så DKH 4, 5, 6, 7 og 8 i sin kerne, (udover historien, sangene, tre-fire aktioner i løbet af de fjorten dage et kursus varede,) lagde vægten på SSK, PD og AGR, altså
Samarbejdsskemaet
De Principielle Debatregler
Og
Aktivistens Gyldne Regler.
-----------------------------------------------------------------------------
Ikke færdiggjort afsnit Beskrivelse af Holdene og deres lærere ind her, hvis muligt, det kunne være sjovt.
NB tog en række skridt. NB forberedte sig på at få Q med, og holdt møder med Kristeligt Folkeparti, Radikale, Retsforbundet i foråret 78. Disse kontakter blev fulgt grundigt op lige indtil stoppet for ejerlejligheder oktober 79 og i det videre til byfornyelsesloven blev vedtaget i 82, martspakken, hvorefter Anker gik af og overlod magten til Schlüter uden valg. Der havde været bredt flertal for byfornyelsesloven da den endelig gik igennem. NBs rolle, om den ligefrem var afgørende, i at besejre SV, må ses på baggrund af disse historiske dokumenter, de detaljerede GF-papirer. Herunder oversigterne: Man må se aktivitets-kalenderne i beretningerne, de er guld værd, især da de også bliver opdelt på Landsplan, Københavnsplan, kvartersplan og organisatorisk. Men som ovenfor nævnt også de mange analyse-agtige beskrivelser af det politiske landskab dengang. Ting der med garanti ikke kan læses andetsteds. Men til evig tid på Rigsarkivets læsesale, for som bekendt kan intet fjernes derfra, der vogtes nidkært over hver eneste lap. Her står hundrede gange så meget NB-stof som de tretten beretninger fra GF. Det hele meget velordnet. Den der går i gang må være opmærksom på at især gruppen ”Grupper” er meget rig, mere end 80 inddelinger. Så denne afdeling må man ikke overse. I øvrigt er ”NB Kildepakke” (med fjorten gigabyte digitale NB-ting på USB-stik) også forsynet med en trykt ”Guide til NB Kildepakke”. Her får man en række gode råd til at benytte tingene i Rigsarkivet, hvordan bureakratiet virker osv., det er nyttigt at læse før man går igang. USB-stik-samlingen er meget rig. Udover fotos og film er her også nogen gode interviews og en masse sange til at holde humøret oppe. Desuden må man være opmærksom på at den ny udgave der forberedes rummer to meget rige ny mapper 171030 og 180415 med fotos der ikke før har været med, samt bedre sorteret.
Slut april 18 otto tlf 24488819
Ingen kommentarer:
Send en kommentar