Klik på billedet for at forstørre -----------------------------------------Udstilling i 2012 Aalborg Byråds mødelokaler i anledning af 30-året. Der var en spændende to timers debat. Lyd og billedfil kan lånes, ring Martspakkens Venner 24488819 og bestil.-------------------------------------------------------------------------------------------------
OBS fra marts 2012 Nørrebros Beboeraktions arkiv nu på rigsarkivet. Link: Søg direkte efter arkivserier her, de udlånes til forskning på Rigsarkivet på Slotsholmen.
Tusinder af avisudklip, og løbesedler og plakater og bånd og grammofonplader og flere hundrede referatbøger der nu befinder sig i rigsarkivet vidner derom.
Om den vellykkede aflevering og den spændende tid afholdes et offentligt møde i Aalborg, se ovenfor.
Boligminister Erling Olsen med aktive beboere og boligaktivisterne fra Nørrebros Beboeraktion på Brugerkonferencen - se skemaet på den kommende udstilling
Herunder: Statsminister Anker Jørgensen i sin dagbog, hvordan han fik ideen til jobskabelses-reformen.----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fra udstillingens katalog-artikelMed udgangspunkt i ARBEJDE -en menneskeret-udstillingen og Nørrebros Beboeraktions og SMEs (Samarbejdsudvalget Mod Ejerlejligheder )enestående bevarede arkiv - det største græsrodsmateriale fra 70'erne. (på rigsarkivet, se dette link
--------------------------------
LOVEN
Martspakken har 30 års jubilæum her i 2012 og er værd at mindes. · Det skelsættende ved byfornyelses-loven var at den byggede på det modsatte af den lov den afløste. · I stedet for fri mulighed for at udstykke udlejningsejendomme til ejerlejligheder endte det med demokratisk gennemførte gårdanlæg landet over. Byfornyelsesnævn afgjorde klager. Nu kunne hele karreer arbejde sammen om fælles faciliteter og alle var underlagt lejeloven. · I stedet for at private kunne “ekspropiere lejligheder til privatbrug kunne kommuner nu “ekspropriere lejligheder til fællesbrug. --------------------- ·
Det skelsættende ved jobskabelsesloven var at understøttelsen til arbejdsløse i stedet blev givet til jobs der blev kunstigt oprettet via et demokratisk nævn. Det var 9 måneders job på normal løn med timer der talte. Loven fungerede indtil 1993. Den førte til offentlig produktion. Mange familiers økonomi blev reddet. Arbejdsmarkedsnævn afgjorde klager. ---------------- ·
Der var tre perioder I kampen som NB førte. · I første omgang førte den til et nederlag, en lappelov som blev gennemført af den såkaldte SV-regering. NB måtte finde ny måder at blive flere aktivister på, hvilket førte til oprettelsen af Den Kæmpende Højskole. Det var i organisationens 2. periode, fra 1978 og frem.
Første periode var tiden frem til udgangen af 77, hvor allehånde udstykninger blev angrebet og besættelser gennemført. Det førte som nævnt til at regeringen gennemførte en lappelov men samtidig kom man også ud for retssager mod aktivister. Det var et nederlag, som skulle overvindes. For at få et fuldstændigt stop for ejerlejligheder arbejdede organisationen derfor i hele 78-79 for at samle et folketingsflertal og få det brugt og derfor blev der rejst krav om at få en byfornyelseslov samtidig med at der blev arbejdet for at skaffe aktivister til Den Kæmpende Højskole og uddanne dem.
Den tredje periode fra oktober 1979 kom fordi en skærpet politisk situation førte til et valg som de borgerlige tabte, og det betød at Socialdemokratiet kunne danne regering alene og vedtog et stop for ejerlejligheder. Det ville de ellers ikke. Til trods for SMEs kampagne Brug dog Folketingsflertallet – stop for ejerlejligheder.
En ny alliance for græsrødderne ændrede dette.
Den skærpede situation som udløste valget indeholdt blandt andet at de kristelige havde sluttet sig til NBs og SMEs krav om stop for ejerlejligheder efter at have holdt møde med organisationen og været på rundtur i kvarteret. Så blev det uholdbart for arbejderregeringen ikke at bruge sit flertal. Men først da.
Aviserne var ellers fulde af skrækhistorier om brandfælder der blev udstykket og gamle damer der stædigt nægtede at fraflytte halvtomme ejendomme.
Aalborg-mødet i 2012 for 30-året for martspakken fortalte om dette arbejde og der findes en to timers optagelse af foredraget til radio.
Denne tredje periode varede tre år og førte frem til martspakken idet, der var endnu et valg undervejs, det femte og sidste, valget som Anker vandt. Sejren var kneben, Anker var træt, økonomien trang. Befolkningen ville have nogen af alle de vigtige ting. Nu blev atomkraft stoppet. Anker havde bl.a. fået mange DKP-stemmer da de blev drønet ud, ligesom venstresocialisterne en halv snes år senere, hvorfor de to småpartier dannede et fælles græsrodsparti ( med SAP) kaldet Enhedslisten, der siden har haft stor succes med at forsvare landvindingerne. Atomkraften stoppet, den gamle boligmasse reddet fra udstykning og i stedet byfornyet med gårdanlæg, de sociale boliger forblev kollektive i stedet for at blive udstykket som i resten af EU, og det ny græsrodsparti kunne endda bidrage til at bevare landets møntsystem, i stedet for at udskifte det med et udenlandsk. Kun jobskabelsesloven blev tabt, idet den allerede blev afskaffet i 93, dagen efter at Auken var fjernet som formand. I ti år blev der imidlertid skabt kunstige rigtige jobs i Danmark hvilket var en politisk konstruktiv genistreg som Martspakkens Venner vil vise med udstillingen i 30-året. Udstillingen bygger bl. a. på den unge Arbejdsminister Svend Aukens arkiver, der blev åbnet i 2005 og gennemgået af Otto Carlsen mhp martspakkens resultater. Som følge af gennemgangen af Svend Aukens ministerarkiver ligger vi inde med fotokopier af job-indberetninger fra indberetningssystemet for arbejdsmarkedsnævnene, så man kan se hvad der blev produceret, og man kan se de originale blanketter der er enestående i dansk beskæftigelspolitiks historie og vi glæder os til at stille dem til rådighed for publikum.
Udviklingen kan trækkes således op: Kampen mod ejerlejligheder stod i centrum. Undervejs med de 5 Anker-regeringer var der en enkelt kortvarig regering med S og V. I 1977 dannedes SV-regeringen. Det var i 78 det lille intermezzo mellem socialdemokratiet og venstre stoppede. Ikke engang et år varede Ankers fællesregering med partiet Venstre. SV-regeringen der havde været handlingslammet -bortset fra at den havde lavet lappeloven der strammede kravene til udstykning blev imidlertid afløst af to S-regeringer efter hinanden, 1979-82. Da Venstre således var ude af regeringen gav det fri hænder. Soc.Dem. stoppede umiddelbart for ejerligheder i 79, og ignorerede i den forbindelse 70 folketingsmedlemmers underskrifter mod loven, der krævede loven udsat til efter et valg med henvisning til ekspropriations-loven. Anker gik til dronningen for at få loven stadfæstet. Han regnede åbenbart med at majestæten ville gøre det.
Forinden var en vanskelighed. Anker frygtede et sagsanlæg fra ejendomsmæglerne. Han tøvede. Det var altså ikke umiddelbart efter 79-valget at Anker havde taget initiativ til at bruge det flertal han nu havde fået. Derfor havde NB taget affære, da de borgerlige midterpartier ofte havde støttet os før. Før Anker tog mod til sig var NB således gået til de kristelige og fået også dette parti til at støtte et stop for udstykningen. Der var et gribende møde på Christiansborg. NB sang salmer og læste op fra Esajas, gl. testamente og vandt således det lille Kristelilgt Folkepartis hjerte for en social og humanistisk kristelig ansvarlig boligpolitik. En politik som Arne Bjerregård (Kr. Fp) derefter tordnede ud fra Folketings-salens talerstol: Hvor skal de fattige egentlig bo hvis de usleste kummerligste lejligheder udstykkes? Det gjorde udslaget, endelig ! Nu kunne Anker ikke vente mere. Det var altså i 79. To år senere var det altså martspakken der skulle igennem. Den var også forsinket for også "Byfornyelses-loven" blev forsøgt stoppet af underskrifter hvilket faktisk lykkedes den borgerlige fløj, og det var derfor at byfornyelsesloven måtte vente flere år med at blive vedtaget, selvom det nødvendige ejerlejligheds-stop altså allerede var sikret. Byfornyelses-loven endte altså med at blive genfremsat i martspakken 1982, -og den skelsættende reform, blev således vedtaget samme dag som jobskabelssloven 6/6, 1982. Det var den lovpakke der hed Martspakken og det er derfor vi har dannet Martspakkens Venner.
Jobskabelsesloven vil også blive behandlet her på http://www.socialfantasi.blogspot.com/
Materialer til jobskabelsesloven er ved at blive samlet sammen, og vi har store scrapbøger med plakater og løbesedler men OBS er der nogen der ved hvor lysbilledserierne fra arbejdsløshedsmarcherne Aalborg- København befinder sig. Så vil vi nemlig gerne digitalisere dem?
NBs Mindefond. Læs mere her
Forskningsprojekter:
Radiovært Bent Yenzen Nørrebro forsker i radioens oprindelseshistorie i NBs arkiv
Cand. mag. Otto Carlsen forsker i overgangen fra skriftlig til mundtlig kommunikation i NB. (det ugentlige NyBe's ( Nyeste Beretninger's ) overgang i 1978-79 fra skreven tekst til at blive levende kassettebånd med sang og reportager) Hvad betød det at NB gik denne usædvanlige vej ? Læs mere her
Arkitekt Else Laursen i beboerdemokratiske aspekter.
