For en bolig vi kan betale. Et Rids Af NB Nørrebros Beboeraktion 1973-83...

For en bolig vi kan betale. Et Rids Af NB Nørrebros Beboeraktion 1973-83 (i 50 året 1923)

Filmen fortæller hovedtræk af NB Nørrebros Beboeraktion som blev stiftet i 1973, og trækker tiden op til i dag 2023, 50 år efter. Udgivet af Dove Art Forlag v. Otto Carlsen Aalborg, arkivskaber ved Rigsarkivet - og som var med i NB i sin tid. Rigsarkivet på Den Sorte Diamant er det sted hvor NB-arkivet ligger i dag. https://www.dr.dk/nyheder/kultur/verdens-aeldste-bzer-er-ogsaa-kulturarv Filmen varer 77 minutter og der er fire sange og gennemgang af historien, dens baggrund og tilsidst bagfra, fra i dag og til da det hele startede. Der findes en aktuel anledning til filmen. Hvorfor hele fotokassen er vendt på hovedet for at få dette frem nu.   Selve formen er en henvendelse til Ottos ven Bent, der også har lavet en film ”Sort Firkant”, om emnet. De er røget lidt uklar, men måske hjælper dette. Det vil tiden vise. Der lægges op til at andre hvidhårede NBere giver deres besyv med på det hele inden forskningen og de unge kaster sig over dette arkiv. I hurtig rækkefølge vises over tusind fotos. NB arkivet er det største græsrodsarkiv der er gemt, og filmen er altså ment som oplæg til kommende forskning. Der kommer et seminar herom i rigsarkivet. Nationalmuseet har udtalt at samlingen er af stor værdi.  Der kan læses mere på wikipediasiden om Nørrebros Beboeraktion og på hjemmesiden om Martspakkens Venner. Martspakken er den lovpakke i 82 hvor NBs krav gik igennem i Folketinget, den sidste af Ankers store reformer. Filmen peger på den politiske dynamik i hele dette 10-års forløb. Martspakken lagde et spor ud. På grund af dette perspektiv rummer filmen således også elementer om jobskabelses-loven, som lagde grunden for dansk politik på dette område i årtier frem. Filmen kan således ”stoppes” på pause, og ting studeres i de nogenlunde skarpe optagelser. Det var ikke kun boligpolitik. Det var en periode med fem Anker Jørgensen-regeringer, men undervejs var der en SV-regering som NB måtte sætte sig for at vælte for lovene kunne blive til noget og i samarbejde med partier til højre og venstre og tilsidst med Kristeligt Folkeparti som joker lykkedes det. Filmen fortæller en positiv historie om at aktivisme ikke-vold, samarbejde med politiet mod bolighajer, som var NB-Tømrergades linje, kunne dæmme op for de tendenser der fandtes til panik i andre lande med terror og stilstand. Den samlede historie vil kunne fortælles når kronologien er endeligt udarbejde, og det fortælles hvordan NB holdt 13 generalforsamlinger hvorfra materialet til en meget grundig forklaring kan hentes i de velskrevne referater, delvis digitaliserede, delvis trykte. Desuden

værdien af 150 kassettebånd med unikt lydmateriale der endnu er uudnyttet.

 

NB, Nørrebros Beboeraktion,  fylder 50 på fredag

Med en øl på kroteket og et par sange udenfor

På denne historiske dag – på fredag

13. januar 2023,  kl. 15.15

mødes vi på Blågårds Plads

Til en halv times fejring i det fri,  og en øl bagefter

Kom og syng med på ny og gamle kampsange.

 

Efter overraskelser og NB-sange og forhåbentlig fødselsdags-solskin går

vi indenfor i varmen og skåler på Kroteket.

-------------------------------------------------

 

(Her er lidt du godt ved i forvejen)

50 år er gået .

I starten var 13 generalforsamlinger  der forklarer det hele.

NBs historie flagrer lidt hid og did - I dag

Sådan er det. Men det vil nok ændres.

 

NB fik kvarteret fornyet for beboerne, gennemført stop for ejerlejligheder og tog initiativet til Byfornyelsesloven.

NB har en historisk fremtid. Arkivet er komplet. Herved adskiller NB sig fra alle andre græsrods-organisationer. Der var mange jyske byer der, samlet i SME,  fulgte NBs ånd og på lokal basis lavede små NB-er.  Fællesspisning, generalforsamlinger, basisgrupper, demokratisk beslutningsproces, vedtægter, og -ja… splittelser. Men kampene  førtes ganske ofte  til sejr. Det bevidner situationen i dag. De mange fine karre-anlæg i byerne landet over var en af grundene til at Rigsarkivet i 2011 i praksis gav NBs arkiv partistatus og seks af rigsarkivets akademikere ”genskabte NB-kontoret i Tømrergade 2”, til gavn for forskning. Man går ind på www.sa.dk og søger på Nørrebros Beboeraktion.

Sidste år lavede vi en besigtigelse af den del af arkivet der ikke er på rigsarkivet, men i privat eje, udenfor rigsarkivet.  Nationalmuseet udtalte i denne forbindelse, at der var tale om  materialer af stor bevaringsværdi. Denne samling indbefatter såvel NBs plakater og bånd. Båndene er siden blevet registreret af Thomas Pendrup og Otto Carlsen.

Desuden

Kim Knudsen har ved denne lejlighed indleveret en tidligt skrevet -yderst værdifuld- lille bog.

Else fra NB udarbejder udfra sit højskole-foredrag i vinter, et  skrift om organisationen stifter.

Nørrebro Radio ved Bent laver på selve dagen 50 års feature om NB. Således bevæger vi os hen mod at organisationens  historie langsomt kommer for en dag.

Vi samler de digitaliserede ting på NB Kildepakke, både bøger, film, lydoptagelser og det hele.

Her findes også  de 500 vidunderlige farve og sort-hvid fotos i NB . Bent Erik Krøier og Erik Jørgensen fotograferede flittigt Her findes også de af Sanne indleverede, og af Nørrebro Radio digitaliserede Ole A.-farvefilm, de er også værdifulde, med storm på tomterne, taler og musik og trafikaktion. Dertil lydoptagelser i kildepakken af Nisse og Grumløses musik. Men vigtigt: Alt det der skete, -Efterhånden som vi får styr på NBs tidsregning, som heldigvis fremgår klart af GF-referaterne, kan vi ændre på den situation at NBs historie flagrer hid og did. Som situationen nok er i dag.  Da får vi en udtømmende udførlig historie.

Sådan kan du studere NB's historie via generalforsamlingerne og Rigsarkivets NB-arkiv. .

Disse seks sider bygger på NB’s generalforsamlings-papirer, der er komplette. 
Disse hovedtræk lider af følgende mangel: 
Egentlige aktivitets-lister år for år. Det gør mit rids lidt abstrakt. Det kan imidlertid laves, men kræver endnu en arbejdsrunde som jeg ikke er den rette til.  
Undersøgelserne er lavet i Rigsarkivets læsesale i København og Viborg. Det er NBs egen kontorgruppe der årene igennem de tretten GF’er  har sikret den komplette dokumentation, så denne del af NBs arkiv har rigsarkivet altså ikke behøvet at ordne eller sortere for dubletter i eller andet.  Det lå parat. Nedenstående er det foreløbige og halvfærdige referat trykt til mødet med fire tidligere Forretningsudvalgs-medlemmer i NB, Martin Dietz, Jesper Langebæk, Erik Jørgensen og Jakob Duvå, 12. marts 2018 i Det Kgl. Bibl. Det der mangler er de mange affotograferede dokumenters grupper, altså foldere med FU-beretninger og visse fotos og andre dokumenter, hvoraf opdagelserne der er omtalt fremgår. Først og fremmest mangler de halvårlige aktivitetsoversigter der findes i beretningerne efter 75, således at de kan tidsfæstes, men dette har ikke kunnet nås før dokumentet skulle gøres klart til mødet med de fire ”hankatte” Martin havde taget initiativ til at samle.  Det er altså de foreløbigste betragtninger der her er klar





Ved læsningen af GF-referaterne:

Hvis man vil have et levende røntgenbillede af halvfjerdserne 1973-80 kan man starte her. Der var lagt meget arbejde i NB’s halvårlige generalforsamlinger. Forberedelserne startede halvanden måned før.  Selve beretningen var ikke noget der blev aflagt på stedet, for NB havde jo ingen formand. Når medlemmerne mødte frem  på generalforsamlingen havde de læst den på forhånd, personligt eller i deres basisgruppe i fællesskab. Den blev udsendt 14 dage i forvejen og var på 40-50 sider offset-trykt A4.

Alle tretten trykte beretninger 1973-80 er affotograferet som bilag til denne fremstilling, i alt 300 fotos, plus et par hundrede mere med andre dokumenter. Man finder dem i NB Kildepakke, på USB-stikket. 

Hvordan foregik en generalforsamling dengang? 
Forretningsudvalget  havde selve den store FU-beretning klar tre uger inden (!) Grupperne indgav særskilt beretning, Koo-mødet indgav endda forslag til sammensætning af næste FU så kampvalg sås aldrig, brainstorm i undergrupper på selve GF foregik efter planlagte underspørgsmål, og såvel  plenum-diskussioner som alle sangene undervejs blev optaget på kassettebånd for referaternes skyld. Værdifulde bånd.  Optagelser der er værd at digitalisere. Jeg tør påstå NB var den bedst syngende græsrodsorganisation i Danmarkshistorien, Indre Mission medtaget, og optagelser fra veteranfesterne 40 år efter,  i årene 2013-18 tyder på at den stadig er det, bare med hårfarverne skiftet og dåbsattesterne lidt mere slidte.

FU-beretningen blev som sagt læst inden GF af hver basisgruppe i fællesskab. Det mest overraskende er disse  ledelses-dokumenters klarhed. Det er god læsning. At NB fik ”status som politisk parti” (jf. NB-arkivets placering sammen med partierne sammesteds) i Rigsarkivet 30 år senere er helt berettiget. 

Men det var jo også en politisk tid. Disse NB-papirer er på højde med eksempelvis ”Oprør fra midten” eller DKPs berømte programdokument fra 1979, (Det antimonopolistiske demokrati) eller partiet Alternativet’s interessante første dokumenter i dag. Anker Jørgensens trykte dagbøger.

Hvordan gik jeg frem i studiet af generalforsamlingerne:


Jeg skimmede GF-materialet fra en start bare for at have det for øje, der var 2500 sider. 
Så studerede jeg det år for år ”bagfra”, fra 1980 og tilbage til stiftelsen i 73  og et springende punkt viste sig undervejs. 


I 1977 var NB blevet stærk, men de store mål var ikke nået, tværtimod på grund af det der skete året efter: Den situation vi stod i da SV-regeringen blev dannet i midten af 1978 var meget vanskelig. Den regeringsdannelse var en bombe ind i NBs arbejde. Ind i alle de folkelige forhåbninger om påtrængende reformer folk drømte om. SV var handlingslammet, men dette var en ”drøm for højrefløjssocialdemokrater”, som der stod i FU-beretningen til GF, okt. 78. Mange rundt omkring blev rådvilde. Beretningen rummer en levende analyse af venstrekræfterne på den tid, -også de store politiske kollektiver, og de øvrige partier, et fremragende tidsdokument langt fra de overfladiske beskrivelser af 70’erne man er vant til.  Hvad skulle der gøres? Vi kunne have afventet og ”satset på kvarteret”, i stedet for at fjerne SV som måske var overmod. Parolen på væggene som det ses af fotos Preben Bøjesøm har indleveret fra netop denne GF var: Lad 78 blive en værdig opfølgning til 1977. Heri lå jo faktisk at det ikke var noget givet. Mange ting blokerede, men i kvarteret var vi blevet stærke.  I stedet besluttede vi at vælte regeringen. Men det kunne enhver komme og sige. Imidlertid: Dette skete året efter hvor venstrefløjen fik 49,8 procent, det største hidtil, og herefter holdt magten i tre år, hvor NBs love kom igennem med stop for ejerlejligheder i boliger før 1966, og (Lex Laurine) byfornyelsesloven, som allersidste krumtap, i det historiske Martspakke-forlig, der også rummede lokalradioerne (hvoraf der er 150 i dag)  og jobskabelsesloven, som eksisterede i 9 år, som virkelig indførte erstatningsjobs til langtidsledige, hvor timerne talte i fagforeningen og lønnen var overenskomstmæssig, og slet ikke at sammenligne med  som i dag bare aktivering der ikke gælder som arbejde i A-kassen og som er betalt med dagpenge- eller kontanthjælpsats eller mindre. Og som gør at man ryger ud af systemet. Da disse Firserting naturligvis ikke beskrives i NB-tingene skal der knyttes nogle få bemærkninger til det her.  Jeg har ført forhandlingen med Rigsarkiv, Kg. Bibl. Og nationalmuseet. ”Martspakkens Venner” blev dannet som skubpå for at NBs allierede på såvel venstre som højre fløj kunne få plads, eksempelvis Kristeligt Folkeparti, som leverede det sidste skub da ejerlejligheder skulle stoppes, hjulpet hertil af NB. Indleveringen af NB-arkivet til Rigsarkivet i 1911 er knyttet til martspakken, et foredrag i byrådslokalerne i Aalborg arrangeret af Martspakkens Venner kort efter havde deltagere fra socialdemokratiet der var aktive dengang og diskussionen der findes på NB Kildepakke handlede ikke alene om boligpolitik, og NB-indleveringen følges derfor op med en indlevering af de to andre nævnte ting, i hvert fald jobskabelse hvor jeg ligger inde med mange af tingene pga. mit arbejde med ARBEJDE- en menneskeret-udstillingerne landet over 81-83,  og så lokalradiotingene hvor Nørrebro Radio  nok vil kunne levere i hvert fald det vigtigste til lokalradio-martspakke-delen.

Det er derfor rammen hedder ”Martspakkens Venner”, det er sådan en slags ”skub-på”, som NB lavede mange af. Martspakkens Venner låner materialer ud til udstilling, og meget af det ligger i NB Kildepakke, digitaliseret i dag.

At denne reformpakke fortjener venner giver sig selv ved et nærmere studium. Da martspakken i virkeligheden var frugten af fem arbejderregeringer ”i rap” er den værd at plukke erfaringerne af, det siger sig selv.  Dette kunne i virkeligheden vise sig at være den højeste frugt, højere end de værdifulde love i sig selv, som vi her taler om, og som NB og andre gode kræfter på den tid kæmpede for.

Tilbage til NBs generalforsamling april 78. Socialdemokratiet havde regeringsmagten i størstedelen af halvfjerdserne, samt i firsernes start. Men det ovennævnte SV-mellemspil der skete i 78 da Anker dannede regering med Venstre blokerede for reformer, det var en handlingslammet regering og det havde vi ikke brug for.  Den borgerlige regering der havde hærget og huseret en kort periode fra 73-75 havde sluppet ejerlejlighedsspøgelset løs på boligmarkedet. Det var Hartling, og det var ham Anker nu havde taget ind igen.



I virkeligheden var det ikke sket endnu i april. NB’erne havde to generalforsamlinger om året og havde det værste til gode, der i det grønne forår. Det skete i sommerferien. Historien om hvordan SV blev til står på side 7 i FUs beretning for efterårsgeneralforsamlingen 78. Først på denne GF  var altså det  store spørgsmål: Hvordan væltede man en regering ? Vi var helt unge, bortset fra nogle få og så pensionistgruppen. De fleste af os vidste ikke hvordan, men som sagt: Nogen var jo mere erfarne.  Nu giver det jo sig selv at NB ikke stod alene med ønsket om at vælte SV, andre tænkte naturligvis i samme retning. Det særlige er imidlertid, og dét kan man overbevise sig om ved at læse de grundige dokumenter, at NB tænkte dem alle sammen ind i sin planlægning.  Ikke kun Sorte Firkant. NB begyndte at planlægge så meget som muligt  for aktiviteterne udenfor kvarteret. Dette var ganske vist langt fra noget nyt. For eksempel var NB i årevis med i det Centrale Arbejdsløshedsudvalg i Byggefagene, og spillede her en vigtig rolle. SME var jo også stiftet, men udover København var kun 3-4 andre byer meget aktive. Det skulle blive til 12 byer i det videre. ”udenrigsarbejdet” som det nu  hed, kom til at spille en meget mere fremtrædende rolle, hvilket også afspejlede sig i FU-beretningerne. De blev fra nu opdelt i

   Landsplan,

   Københavnsplan,

   Kvartersplan

og

   Organisatorisk.

Der blev sat folk af til udenerigsarbejdet specielt. Men i virkeligheden arbejdede alle med i det. Selvom Boligforligsgruppen (senere SME-gruppen) og FKB-gruppen var dem der arbejdede mest på landsplan og i København så havde alle basisgrupper en rolle at spille overfor allierede og modstandere udenfor kvarteret og man deltog også  altid i hinandens aktioner, uanset om ens basisgruppes hovedansvar lå det ene eller det andet sted. Man må sige at NB som sådan virkelig begyndte at tænke på landsplan. Der var også bedre overskud til det nu. I NBs tidlige historie havde det meget mere spillet en rolle overhovedet at blive anerkendt i kvarteret, komme med i lokalrådet, få et ægte samarbejde med lejerforeningen og handelsstandsforeningen, men det var stort set lykkedes på det tidspunkt. Det lyder måske mærkeligt men selvom der var folk i NB der var født og opvokset i kvarteret så anerkendte man ikke umiddelbart den rabiate flok.  Det fordrede at man lærte hinanden at kende, men det var langt henad vejen lykkedes.

1978 truede det med at gå i stå. Det var altså et tidspunkt hvor vi var nødsagede til at træffe et valg.

NB stod i valget mellem at satse på kvarteret og konsolidere sig og gå udenfor og sprede erfaringen og skabe samlet front mod monstret SV. Og valgte det sidste.  

FU skrev at kvarteret ikke forstod det. Visse modsætninger opstod –det husker alle NB’ere. Det er bemærkelsesværdigt at FU så hurtigt angav denne dybere grund, at i kvarteret havde man ikke helt forstået hvad NB havde begivet sig ud i. Nogen kvartersfolk i karreerne skrevskrev foragtende til generalforsamlingen, at nu gik NB’erne op i de store linjer. FU så det men spændingerne var tilsyneladende mellem personer for på overfladen var det personmodsætninger eller gik på forskellig arbejdsstil. Herunder NBs stifter, hidsigtrolden og idemanden og sangskriveren og hurtigtaleren den ikke kun elskede men også frygtede Bjarne W.

Bjarne Watkin lavede nogen PT-skolingsbånd der skulle forklare forskellen på at være halvtids og heltids, osv. Det gik det meget op i for ham på den tid. I virkeligheden var problemet ikke alene dette, så vidt jeg kan se af gennemgangen af de mange beretninger. At der opstod murren i krogene, som man siger. Men dét, at FU konstaterede problemet med at nogen i  kvarteret måske  ikke forstod hvad NBerne pludselig havde så meget gang i, og opfattede at de nu storsnudet skulle beskæftige sig med  ”de store linjer” osv. – dén iagttagelse af FU  løste det jo heller ikke i sig selv. Og forklaringer om at det var værre at drikke øl end at  ryge hash og anklagen fra øldrikkere om det forkastelige i at lære de ny at ryge hash løste det jo heller ikke. Nu er årene jo gået, og NB fik sine krav igennem.  På sin vis er det rart, når man var igennem den vanskelige tid den gang, at se at der måske var visse vilkår der skabte uenighed, som vi ikke selv var herre over, som simpelthen kom uventet og vi måtte tage højde for uden at være forberedt derpå.

Med alle disse bemærkninger har jeg forberedt en pointe om modsætningerne i NB som jeg muligvis overdriver, men det må tiden vise, når den bliver bredere drøftet og om andre vil pege på noget andet i stedet efter at have forsket i NB-tingene, eller måske bare efter at have gennemtænkt dem i de mange år der er gået siden. Nogen der var med tidligere. Selv oplevede jeg jo ikke de første år, heller ikke  libber-opgøret med Blågårdsgadefolkene, så det forbigår jeg næsten, bortset fra at pege på vigtige papirer, osv. (se nedenfor når jeg kommer tilbage til 1975-76)  Andre kan have andre synspunkter på disse ting, men ideen er at grave et spadestik dybere end vi selv gjorde dengang, når vi nu kan se tingene i bagklogskabens klare lys. Og endda med hele arkivet bevaret.

I hvert fald var foråret 78 ikke nemt for NB.

Hvad gjorde det svært? Det er nemt at pege på et par ting.

Laurine-sagen var ved at blive tabt lidt, fordi Laurine havde taget imod en anden lejlighed efter tre år i den besatte lejlighed. Så NB iværksatte en offensiv for genhusning med storm på Rådhuset, mm. 

Desuden skete der det at Sankt Joseph Hospital endegyldigt blev nedlagt, så heller ikke denne store sag kunne helt vindes. Disse sager behandles meget grundigt af generalforsamlingen her i efteråret 78. Det gælder både i gruppernes egne beretninger, blandt andet fra NBs støtteforening, der arbejdede med Sankt Joseph og i FU-beretningen.  De vilkår der gjaldt for hospitalsarbejdere fik indflydelse på kampens forløb, konstateres det med  en vis overraskelse, for eksempel havde sygeplejersker og sygehjælpere og portører næsten ikke kræfter til at kæmpe om sommeren, hvor de dækkede vagter for hinanden  pga. ferie. Sådan var det nu engang. Det var ellers sommeren der var NBs mest aktive tid, rent traditionelt. Den tid NB udnyttede til at komme foran, hvor gaderne var vores.  Det tænker man jo ellers ikke på, en erfaring som denne.

Men det er klart at disse problemer blev overskygget af det faktum, at SV blokerede for reform. FU konstaterede dårlig stemning i organisationen men fungerede også selv dårligt. -så utilfredsstillende rent planlægningsmæssigt at koo-mødet overtog en del af ansvaret, står der i beretningen. Dette blev først rettet op efter ferien hvor FU fik gang i sin planlægning igen. Koo-mødet var altså for en stund indtrådt i de funktioner og rettigheder som det havde i organisationens start-år, før FU gik fra en sekretariatsrolle for Koo til en mere ledelses-agtige funktion.  De mange aktiviteter der blev gennemført denne sommer ude i landet, i Godsbanegade på Vesterbro, spøgelseshuset på Frederiksberg, i Sorte Firkant Sankt Joseph og  i Todesgade hvor FU sad og holdt sine møder i naboejendommen i Baggesensgade som NB holdt besat indtil kravet om nedrivning af rottereden blev gennemørt, , kampene for Firkantens Boldklub, alle disse ting anspændte organisationens kræfter til det yderste. Dertil kom noget vigtigt og overset. Den Kæmpende Højskole var startet og de første 7-8 hold var kørt, de første tre allerede før april-generalforsamlingen 78 , og dette skabte en del fordele som kun knapt var anerkendt blandt medlemmerne endnu, men som er interessante at læse om så mange år efter i Forretningsudvalgets beretninger. Holdene hjalp basisgrupperne men hvordan holdene egentlig rigtigt gik kunne man ikke lige se, det var jo en skole. Måske interesserede det heller ikke så meget.  Den Kæmpende Højskole var en underlig polyp. Den skulle hjælpe NB og gjorde det. Men fremtrådte umiddelbart kun som yderligere arbejdsopgaver på det begrænsede antal  medlemmer der var trænede nok til at være lærer på holdene, disse hold, 28 i alt, typisk med 5-8 medlemmer på hvert hold, som modtog elever fra hele landet. Resultaterne kommer jeg mere ind på nedenfor, men det er interessant at højskolen, der hurtigt blev kendt på venstrefløjen gennem plakater og artikler og mund-til-mund, ikke var så kendt i NB, man sendte jo folk dertil fra nær og fjern, Ja, DKH var næsten mere kendt udenom end i NB, med helsidesarikler i bladet ”København” og med til forklaringen på dette paradoks var måske også at  etableringen af denne uddannelses-institution var en beslutning der voksede frem af dagligdagen, eller, jeg har i hvertfald ikke fundet det sted hvor ”hold 1 vedtages”, og på generalforsamlingen forud for hold 1, dér var det i hvert fald ikke vedtaget. Så hånden på hjertet, det har nok været et listigt møde oppe hos Bjarne, ”doktoren” som han også kaldtes. Men behovet for opskoling, også af folk ude i landet, behovet for ny aktivister, behovet for at udvikle metoderne, og organisatorisk styrke arbejdet, det var jo rigtignok konstateret i god tid, så der var intet kontroversielt i det. Nu skulle DKH være løsningen på problemet eller en del af denne løsning, for der oprettedes –udover den traditionelle aktionsskoling for alle ny medlemmer som altid havde foregået, -der oprettedes også et Selvstormerkursus for karre-folk og andre der ikke kunne hive fjorten dage ud af kalenderen og tage på DKH. Desuden lagde skolingsgruppen siden planer for et Baggårdsuniversitet og og en egentlig rejsesekretær-uddannelse, ting der aldrig blev gennemført. Heller ikke reorganiseringen af kontoret, men i det mindste afstedkom DKH en standardisering af skolingsmetoderne på eet område. Men behovet var der også på grund af mandefald, det gik så stærkt at folk faldt fra, eller også var det bare naturligt for unge folk der skulle videre.  NBerne gik i uddannelse eller stiftede familie. Fra at have været 70 heltidsaktivister var antallet faldet til vel det halve og det skulle yderligere ryge ned på måske tyve fuldtidsfolk  i 78-79, -mens der vel stadig heldigvis var halvandet hundrede halvtidsfolk -måske højt sat, folk der brugte al deres sparsomme fritid, og lidt af nattesøvnen dertil, men der var en stor forskel på de to situationer som også Bjarnes PT-bånd skulle påpege, men måske var hans ideer heller ikke helt gode nok eller også var der bare ikke nogen umiddelbar løsning på mandskabs-problemet.

Nu disse bånd. Det er en del af NB-tingene der endnu ikke er afleveret til Rigsarkivet.  En del ting bliver lettere at bedømme den dag vi får båndene digitaliseret og kan aflytte dem i ro og fred, og måske ligefrem afskrive en del.

Det gik stærkt. Hver dag gik det løs og et morgenmødesekretariat fungerede som forlængelse af morgenmaden i Tømrergade. Her blev der lukket huller og samlet varme lorte. Én gruppe der fik meget kritik for at ”kulle” og køre isoleret og spontanistisk burgøjseri var min egen basisgruppe SME-gruppen men det var ikke kun dårlig planlægning men også at opgaverne steg og mangel på erfarne folk. Folk var selvfølgelig gode men de var skovlet ind udefra i den gruppe. Eblev direkte losset ind fra Tvind og så måtte man se hvem der hængte på, der var også folk fra Krogerup og kollektiverne. Udover kvartersfolk og rødder. Tilsidst mistede man tålmodigheden med SME-gruppen og den blev så  styrket med ”gamle” folk siden, bl.a. Else.

At en gruppe ikke kunne klare arbejdspresset men tyndede ud var ikke noget nyt. Det var en generel tendens efter nogle år hvor folk var strømmet til. Ikke alle basisgrupper overlevede. Boligforligsgruppen blev nedlagt som basisgruppe og sammenlagt med SME. På kvartersområdet blev genhusningsgruppen lagt ind under kvartersgruppen. Kvartersgruppen var NBs stærkeste basisgruppe gennem år efter år.

Der var altså et pres af denne karakter når man studerer GF-papirerne. Imidlertid kan det let forklares. Det var også en periode hvor hele landet trak på NB’s erfaring og kræfter. Folk fra NB var ude at støtte i højrentebyggeriet, eksempelvis Jan Bredde,  og folk fra NB holdt foredrag både i betonkvarterer og provinsbyer og spillede teater ved københavnske gadefester.

Der blev som sagt undervist i NBs metoder på de første DKH-kurser og efter de tre første kurser der bare kørte mere eksperimentelt som de bedst kunne – så blev arbejdet standardiseret i løbet af sommeren 78, så DKH 4, 5, 6, 7 og 8 i sin kerne, (udover historien, sangene, tre-fire aktioner i løbet af de fjorten dage et kursus varede,) lagde vægten på SSK, PD og AGR, altså

Samarbejdsskemaet

De Principielle Debatregler

Og

Aktivistens Gyldne Regler.

-----------------------------------------------------------------------------

Ikke færdiggjort afsnit Beskrivelse af Holdene og deres lærere ind her, hvis muligt, det kunne være sjovt.                                

NB tog en række skridt. NB forberedte sig på at få Q med, og holdt møder med Kristeligt Folkeparti, Radikale, Retsforbundet i foråret 78. Disse kontakter blev fulgt grundigt op lige indtil stoppet for ejerlejligheder oktober 79 og i det videre til byfornyelsesloven blev vedtaget i 82, martspakken, hvorefter Anker gik af og overlod magten til Schlüter uden valg. Der havde været bredt flertal for byfornyelsesloven da den endelig gik igennem. NBs rolle, om den ligefrem var afgørende, i at besejre SV, må ses på baggrund af disse historiske dokumenter, de detaljerede GF-papirer. Herunder oversigterne:  Man må se aktivitets-kalenderne i beretningerne, de er guld værd, især  da de også bliver opdelt  på Landsplan, Københavnsplan, kvartersplan og organisatorisk. Men som ovenfor nævnt også de mange analyse-agtige beskrivelser af det politiske landskab dengang. Ting der med garanti ikke kan læses andetsteds. Men til evig tid på Rigsarkivets læsesale, for som bekendt kan intet fjernes derfra, der vogtes nidkært over hver eneste lap. Her står hundrede gange så meget NB-stof som de tretten beretninger fra GF. Det hele meget velordnet. Den der går i gang må være opmærksom på at især gruppen ”Grupper” er meget rig, mere end 80 inddelinger.  Så denne afdeling må man ikke overse. I øvrigt er ”NB Kildepakke” (med fjorten gigabyte digitale NB-ting på  USB-stik) også forsynet med en trykt ”Guide til NB Kildepakke”. Her får man en række gode råd til at benytte tingene i Rigsarkivet, hvordan bureakratiet virker osv., det er nyttigt at læse før man går igang. USB-stik-samlingen er meget rig. Udover fotos og film er her også nogen gode interviews og en masse sange til at holde humøret oppe. Desuden må man være opmærksom på at den ny udgave der forberedes rummer to meget rige ny mapper 171030 og 180415 med fotos der ikke før har været med, samt bedre sorteret.  

 Slut april 18     otto tlf 24488819 

Bent Yenzen og hans NB-film "Sort Firkant" 2019

Af Otto Carlsen

Bent Yenzen er en dansk filmskaber og maler og radiovært. I 90'erne på Filmskolen lavede han Nogle Huse i Gaden der var et flot portræt folk fra Nørrebro og vilkårene for at lave tingene om. Nu har han lavet noget mere moderne, hurtigt klippet med en suveræn både lyd og billed-side. 

Det er tydeligt at han har haft det store ny græsrodsarkiv for NB (Nørrebros Beboeraktion i Rigsarkivet til rådighed. Og efterhånden 40 års radio-erfaring. Når hjernen går hultertilbulter skal der noget til at skildre det. Man siger at i moderne kunst er mennesket fordrevet, og i så fald er det her moderne kunst. Det er ren rap på skæv facon. Det er ikke hver dag en pensionist laver en fræsende dokumentar som filmen "Sort Firkant"  på 24 minutter.

Vi er på en lille del af Nørrebro hvor traditionen for sjov aktivisme er kendt. Og førte til ny lovgivning dengang. Hundreder af fantastiske fotos fra bringes i spil og en halvgammel mand der endevender sin hjernekiste, hvordan lod det hele sig gøre,  fordi han er drattet om og både plejehjælper og Vorherre i skyen hjælper på hver sin måde. I en lille lejlighed i Sorte Firkant hvor køkkenet ser Herrens ud. Sorte Firkant, dine gader er mørke, men i dit sind er der lys, sang de. Det var dér den navnkundige aktivist-organisation NB opstod og hele arkivet fra dengang ligger nu parat ”i skyen”. Det er baggrunden for filmen.  Det er tydeligt at filmens skaber gerne vil have os til at dykke ned i historien. Det særlige er at den hverken er støvet eller grå, det er fremragende billeder i klare farver og lyden er tydeligvis lavet af en lydmand.

Lige siden 70’erne har Bent Yenzen’s røst kunnet høres på Nørrebro og her høres den ekstratydeligt. Ja siden 50'erne faktisk, for han voksede op i Bangertsgade. I Rigsarkivets materiale NB Kildepakke har jeg sakset hans beretning, her aftrykt i rødt, som supplerer filmen udmærket 

fra NB Kildepakke

Rigsarkivet 

Bent Yenzen's indlæg

Jeg synes altid vi blev kritiseret. Vi blev kritiseret fra højre og fra venstre og fra vore egne og det var aldrig godt nok. Nu ser jeg mig omkring  og synes at der er sket meget siden jeg kom herind i 1956. Vi flyttede ind i Bangertsgade 7C, 1. Tv., det var en baggård, og der var en baggård når jeg kiggede ud af det ene vindue og en baggård til den anden men vi havde lokum på bagtrappen, ikke nede i gården, så det var fint, men det var jo koldt så dengang sad vi ikke og læste på lokummet.  Havde vi ikke haft NB havde jeg ikke boet her nu for så var der kun kommet til at bo 2000 mennesker i Firkanten, men vi sagde jo at der også skulle være nybyggeri. Der var jo en tradition at bygge videre på. Det var det ham Bjarne sagde.

I skolen spurgte min lærer mig engang: Hvorfor spørger du om så meget, du skal jo bare være arbejdsmand. Ha-ha! Men se på kvarteret i dag, så mange folkeslag og så gode boliger og det er jo til almindelige mennesker. Jeg har lavet en film engang hvor jeg interviewede nogen folk her i gaderne. Det er en virkelig vigtig film til at beskrive den tid.

Nu er jeg måske ikke en helt almindelig beboer. Jo det er jeg i dag. Men dengang var jeg jo med i Forretningsudvalget i NB og det var jo noget særligt, der sad jeg i de aller-aktiveste år. Jeg kom jo lige fra Gribskov-lejren hvor alle militærnægterne havde lavet et mægtigt oprør. Maleriet jeg viser frem lavede jeg engang i 72.  Lokalet jeg står i er Nørrebro Radio hvor jeg er radiovært i dag.Jeg kom lige fra Grib Skov og stod på gaden i København  og vidste at hvis ikke jeg fandt ud af noget inden en måned så var jeg på spanden. Folk ryger på røven i storbyen. Jeg snusede til NB og der var altså en der hed Bjarne og han var også træt af alle mine spørgsmål og fortalte mig at jeg skulle på aktionsskoling. Han blev sur fordi jeg spurgte om der virkelig var noget for mig at lave når der allerede var vundet alt dét der. Og da jeg så kom med i NB var det det samme, for jeg kom til indslusning med en pige der hed Rigmor, Den første aktion var en aktion som var en sommerferie-afslutningsfest og vi stormede Ernst Johansens anpartslejligheder i Tømrergade/Smedegade gade og dét jeg så sagde til Rigmor det var om de spørgsmål man kom med blev diskuteret i ledelsen.  Det spurgte jeg om.

Ledelsen i NB havde ikke dét der lignede privilegier, ikke en tøddel.  Men det er der altid nogen der siger. Men jeg havde ikke travlt med at komme i FU men jeg sad der alligevel da der var allertravlest, dér i 76 og nogle år frem. Mogens Blom sad der også. Nogen gange var den fire om morgenen inden vi gik hjem og folk rystede på hovedet af os og sagde ”Hvad fanden får I egentlig ud af det der” og sådan. Men Bjarne sagde: I blev jo ved, der var jo principielle punkter”. Vi var jo lidt anderledes end den traditionelle venstrefløj, vi blev ved, til vi blev færdige. Akademikerne på Statens Arkiver var pisse-nysgerrige  da vi mødte op der for et par år siden. Vi skulle sætte vores underskrift på en aftale om adgangsret til arkivet og de vidste selvfølgelig ikke om vi ville skrive under, det var Otto og Jeg,  og vi var begge medlemmer af Forretningsudvalget de år, og nu er vi ”arkivskabere”. Nu da hele lortet var  anbragt og sorteret havde de dér folk kikket i protokollerne og de spurgte os med forundring, hvem lærte jer det?  De dér akademiske folk hed Erik og Lene, de var sgu fine. Vi var gået i stå og så havde Rigsarkivet gjort det færdige. 

Hold da kæft et arbejde. Men så var de jo blevet nysgerrige, det kan jeg sådan set godt forstå.

Det med kritikken tog Bjarne roligt. De liberale borgerlige holdt til hos os, selvom vi var venstreorienterede. Vi blev næsten mest holdt af af de liberale. Det var de Radikale der havde flest partifolk blandt NBs medlemmer. Det var også de borgerlige der kom til Bjarnes fødselsdag og Erling Olsen den socialdemokratiske boligminister mødte op i 95 da han blev 50.  Bjarne havde en større mund end Kim Larsen for de havde selv målt det da de gik i samme klasse på Frederiksundvejen og Kim legede popsanger i den ene ende af skolegården og Bjarne kæftede op om politik i den anden.

Bjarne døde for 6-7 år siden. Vi havde halvanden tons papirer. Jeg havde jo ringet til Otto og sagt at nu er det altså femte gang jeg flytter de her papirer og nu gider jeg altså ikke mere og nu smider jeg dem ud, og så sagde Otto at det gør du fandme ikke og det er jo historie og sådan, men jeg havde  jo bare gemt på det og nu var jeg træt af at slæbe rundt på det. Jeg havde jo ikke tænkt på at det skulle på Rigsarkivet.

Det var en god kobling. ”Hold da kæft, det er jo skelsættende reformer” sagde idioten og når en Aalborgenser og jyde siger sådan, at det er skelsættende reformer så er det kraftstejleme vigtigt og han sagde jo at jobskabelsesloven også var den samme pakke, det var martspakken,  sammen med byfornyelse og stop for ejerlejligheder, det hele blev vedtaget der,  og det hele var nået indenfor ti år.  Plus de ikke-kommercielle lokalradioer og TV-stadioner, for det kom også men det var sgu samme pakke. Hvem tænker på det i dag? Det var jo det vi opdagede.  Jeg er jo ikke akademiker og havde ikke læst det der lovstof og folketingets forhandlinger men det var jo der Otto kom ind i billedet.

Det kan jo lade sig gøre, det er jo dét der er så fantastisk ved det, det var jo meningen at det skulle have været tromlet ned og brugt til administrationen til City, men det er jo derfor det er blevet ude  på Amager i stedet for, jeg husker på en oplevelse i Grækenland og jeg snakkede med nogen og jeg sagde jeg boede ti minutter fra magtens centrum og alle hotelværelserne blev bestjålet den nat men ikke mig så nogen må jo mene at jeg var noget særligt og der hvor jeg vil hen er at min  lejlighed koster 3700 kroner og de andre i opgangen betaler det dobbelte, men de har jo ikke kæmpet for det som jeg har, de har jo bare købt andel, det er jo fantastisk, jeg er jo lejer, men ejerne skal jo betale alt det faste inventar, men det er jo nogen bønder, vi kan jo eje vores eget, det er jo sådan de tænker. De håber jo også at sælge det til høj pris, og det tilbød de også mig, men det gik jeg  jo ikke med på. Otto bor jo også i en billig lejlighed oppe i Aalborg, det ved jeg. Det er jo det vi har prøvet på. Dét der var anderledes var jo  hvordan laver man kollektiver i en storby. Vi havde jo vores egen lejlighed, men mødtes og spiste sammen, men hvordan laver man kollektiver i en storby, det er der jo ingen der dyrker i dag, de sidder jo i hver sin lejlighed. Hovedreglen var jo at man betalte forud og man havde betalt for en måned ad gangen og så var det jo bare om at møde op. Hvis du ville have noget at æde så kom de. Vi fik dét dér opereret væk , det er mig det er mig, for hvis ikke du kom så havde du jo betalt for maden alligevel. Jeg sagde det ved foredraget i Aalborg. Tak til alle de tusind af mennesker der var med, det var jo ikke bare nogen få der var med det var jo tusindvis og det synes jeg vi skal have med, at de skal også have tak, selv om de rejste lidt tidligt, for det er jo derfor jeg bor her i dag. Jeg mødte Erik forleden og som han sagde vi har jo kendt hinanden i 34 år. Det hyggelige er jo at de der gider at at gøre noget fik lov. Vi mødte jo mange af dem til den fest for et par år siden, og der var jo en god stemning. Jeg  fortalte om arkivet og sagde at nu er vi jo registreret og så bliver man aldrig glemt. Pointen ved det var  at jeg kunne sige tak til alle dem der havde deltaget for ellers havde vi jo ikke været her, og da jeg fortalte at arkivet var gemt kom Mette op til mig og sagde, åhh har i gemt alt det der som vi sad og brugte alt det tid på og tak skal I have.  

Det var nu sådan. Er du desperat så slås du mod politiet og er du realist så finder du på noget der er sjovt. NB havde de gyldne regler. Der er en af de gyldne regler der hedder: Andres vurdering er ej som du tror, de vurderer dig efter din praksis og ej dine ord.  Og der var en der hed:i Der er så mange gyldne regler så man går helt amok i dem. Der er også en der hedder skal en opgave udvikles stabilt og i ro skal man fra starten mindst være to. Og så er der en der hedder Den enkelte er uden tvivl klog men gruppens viden skal stå i en bog.  Ja og uden mad og drikke duer helten ikke,  ordentlig mad og moro det får man i sin bokoo. Det sidste rimer jo ikke men bokoo var noget med bokampkoordineringsgruppe, men det var altså dér vi spiste.  Der var vist ti af dem. Vi udleveredere os selv lidt men vi blev også respekteret, Vi var tæt på hinanden men vi pillede ikke ved hinandens ting og helt ærligt vi havde ikke alt det der med gruppesex de siger i dag. Men vi havde en kæmpedebat på en generalforsamling for det var ikke alle der var tilhænger af det hele og der var en der stillede sig  op og sagde om vi nu var tvunget til at spise sammen. De troede det gik ud over dem selv men de var jo gået ind med en holdning og så måtte de jo gå videre, men nogen gange gik det jo også for stærkt.

 Jeg synes godt man kan fremhæve at de der spisegrupper de var jo lagt meget an på økologisk mad. Og så synes jeg at der er én ting, vi kom jo ikke sovende til vores ting, vi havde nærmest en arbejdsdag fra 8-24. At lave om på samfundet er som at gå på arbejde. Det kunne godt stå som en overskrift. Man hører jo altid: Laver I noget, og sådan? Det der bokoo-mad det var fantastisk at æde, det tror jeg var med til at holde én ung, i de der ti-tolv år. Pointen i det er at det med at lave kollektiver i byen det var sund mad og det var billigt og det var da hyggeligere end at man sad derhjemme og lavede sit eget lortemad, så har man da nogen at snakke med, det er da også rart at komme og spise sin morgenmad og man kommer og der er nogen der siger goddag.  

Bent SLUT

sakset fra 

Laurine – verdens ældste boligaktivist

I 1976 besatte den 72-årige Laurine Nielsen en tom lejlighed i København og blev dermed verdens ældste boligaktivist. Hendes bz-aktivitet førte til, at loven om genhusning blev gennemført.

Af Erik Nørr, tidligere arkivar og seniorforsker, og Lene Finne Jepsen, dokumentalist, Rigsarkivet

Laurine Nielsen portrætteret i Ude og Hjemme, 1. juli 1976. Foto: Rigsarkivet

Det hele begyndte i maj 1976, da 72-årige Laurine Nielsen besatte en tom, nybygget lejlighed i Murergade. I foråret havde hun for første gang været med til et møde i Nørrebros Beboeraktion, hvor deltagerne var blevet enige om, at en pensionist skulle besætte en af de nye, moderne lejligheder.
Laurine, der var kommunist og vant til at være aktiv, var den eneste, som meldte sig. Hun boede i en fugtig, petroleumsopvarmet, usund lejlighed i Møllegade, men var af sin læge blevet rådet til at flytte.
Med hjælp fra Nørrebros Beboeraktion besatte hun så den tomme lejlighed uden at betale indskud og uden at kunne betale huslejen, som var en halv gang større end hendes pension. Hun betalte de 300 kr., hun mente at have råd til. Huslejen lød på 1.898 kr. pr. måned samt el og varme.

Gør sociale boliger sociale

Laurine flyttede ind under mottoet: ”For en bolig vi kan betale – gør sociale boliger sociale”.
Hun stammede fra Himmerland, men flyttede i 1939 til Nørrebro. Hun kom hurtigt med i lejerforeningen, hvor hun blev et kendt ansigt. En af de kommunale medarbejdere, der undersøgte lejlighederne for svamp, ville fx gerne have hende med som konsulent. ”Hun er bedre end nogen ekspert”, sagde han. Laurine var nemlig allergisk over for svamp og behøvede bare at være 10 minutter i en lejlighed med svamp, før hun fik udslæt.
Nu havde hun for første gang i sit liv en lejlighed med bad, og hun nød det. Boligselskabet, der administrerede bygningen, ville ikke ringe efter politiet, selvom Laurine havde overtrådt loven. Tværtimod havde boligselskabets direktør givet hende en nøgle til lejligheden. For som han sagde: ”Ellers vil boligaktivisterne holde døgnvagt ved hendes gadedør.”

Et menneskeværdigt sted at bo

Sagen havde stor mediebevågenhed, og de fleste havde sympati for hendes sag. Fra maj 1976 var sagen ”Laurine” vandret fra det ene ministerium til det andet, og den endte i Folketinget. Her anmodede folketingsmedlem for DKP Hanne Reintoft socialminister Eva Gredal om at yde assistance til Laurine.
For Hanne Reintoft var sagen principiel:
“Det kan ikke være korrekt, at ældre, syge pensionister skal bo i kondemnerede lejligheder, mens nye, gode boliger i socialt byggeri står tomme.”
Men Eva Gredal afslog at hjælpe Laurine.
Københavns Kommune tilbød nu Laurine en anden lejlighed, men uden varmt vand og bad og uden opvarmningsmulighed, hvis hun inden for et døgn kunne skaffe 1.900 kr. Hun afslog, for som hun sagde:
”Myndighederne håber vel, at jeg giver op, men det gør jeg ikke, jeg holder ud, ikke for min egen skyld, men for at alle skal få et menneskeværdigt sted at bo.”

Laurines husbesættelse blev en succes

I august 1976 holdt Nørrebros Beboeraktion pressemøde i Laurines lejlighed. Beboeraktionen og Laurine havde da haft nye forhandlinger med boligselskabet. De var blevet enige om, at Laurine foreløbig kunne blive boende. Boligselskabet opfordrede Laurine til at forelægge sin sag for Den Sociale Ankestyrelse, Socialministeriet og Boligministeriet – en procedure, der kunne tage flere år.
Sagen blev en succes for Nørrebros Beboeraktion. Lov om genhusningssikring (Lex Laurine) blev gennemført. Huslejen for fattige folkepensionister blev nu indtægtsbestemt.
Laurine Nielsen flyttede først, da hun kom på plejehjem.
+ Åben alle- Luk alle

• Nørrebros beboeraktion

  Rigsarkivet indsamler arkiver fra alle dele af samfundet. Nørrebros Beboeraktion er et eksempel på en undergrundsbevægelse, hvis arkiv er endt i samlingen.
  En ikke-voldelig organisation med mange aktiviteter
  

  

  Demonstration arrangeret af Samarbejdsudvalget Mod Ejerlejligheder, ukendt år. Foto: Rigsarkivet

  Nørrebros Beboeraktion blev dannet i 1973 og var en beboerorganisation i “den sorte firkant” i området omkring Blågårds Plads på Nørrebro. Formålet var at bekæmpe totalsaneringer og oprettelse af ejerlejligheder i dette kvarter. Bevægelsen var en udløber af ung­doms­oprøret og slumstormernes aktiviteter i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, og de fleste medlemmer havde baggrund i fagbevægelsen og den politiske venstrefløj.
  Nørrebros Beboeraktion var en ikke-voldelig organisation, som benyttede mange slags virkemidler, bl.a. optog, gadeteater, op­sø­gen­de virksomhed over for boligejere samt happenings over for de politiske beslutningstagere.
  Besæt en telefonboks
  Organisationen havde en omfattende administration. Der var halvårlige generalforsamlinger, koordinationsmøder hver fjortende dag og ugent­lige forretningsudvalgsmøder. Her udover var der et utal af basisgrupper og midler­tidige ak­tions­grupper.
  Hvis man ønskede at blive optaget i Nørrebros Beboeraktion, skulle man igennem en indslusningsprocedure med informationsmøder, diverse indskolingsprogrammer samt midlertidige arbejdsopgaver. Efter indslusningen kunne man træde ind i en basisgruppe.
  Organisationen gennemførte boligaktioner i en del huse på Nørrebro. Udover Laurine-sagen kan nævnes Todesgade, Godsbanegade-aktionen og Åboulevarden 45.
  Der blev også foretaget koordinerede aktioner i andre byer. Disse aktiviteter stod det såkaldte SME-samarbejde (Samarbejdsudvalget mod ejerlejligheder) for. Det kunne fx være at få lokale aktivister til at besætte telefonbokse lørdag kl. 11.
  Organisationens sejre, konflikter og ophør
  Nørrebros Beboeraktion kunne fejre mange sejre. Det mente medlemmerne i alt fald selv. De pegede bl.a. på, at de fik indflydelse på loven om stop for salg af ejerlejligheder i 1979, byfornyelsesloven i 1982 og loven om genhusningssikring, Lex Laurine.
  Nørrebros Beboeraktion bestod af mange forskellige mennesker, og det var til tider svært at få alle til ”at spille sammen”. En af de mange interne diskussioner endte med, at en gruppe i 1976 meldte sig ud af beboeraktionen og dannede sin egen fraktion, Blågårdsgruppen.
  Nørrebros Beboeraktions storhedstid var 1970’erne, men organisationen eksisterede frem til 2007. En stor del af aktiviteterne fortsatte i lokalradioen Nørrebros Radios regi.

• Arkivalier bag historien: Nørrebros Beboeraktions arkiv

  

  Samarbejdsudvalget Mod Ejerlejligheder stod bag denne plakat, der findes i Nørrebros Beboeraktions Arkiv. Ukendt år. Foto: Rigsarkivet

  Indtil afleveringen i 2011 var det omfattende arkiv for Nørrebros Beboeraktion bevaret flere steder på Nørrebro.
  Arkivet er meget blandet og giver et godt indblik i bevægelsens arbejdsformer. Materialet omfatter  bl.a. mødereferater, interne blade, materiale fra de mange basisgrupper, pressemeddelelser, plakater og opslag.
  Se en samlet oversigt over de enkelte dele af arkivet i arkivdatabasen Daisy
  Se i øvrigt: Nørrebros Beboeraktion i Wikipedia
  For mere undergrundshistorie læs også om Christianias arkiv, som Rigsarkivet modtog nogle år før arkivet for Nørrebros Beboeraktion.

Martspakken 30 år: (1982-2012) Jobskabelses-loven og Byfornyelses-loven som skelsættende reformer - nu på Rigsarkivet. (Udstilling og møde i Aalborg )

Klik på billedet for at forstørre -----------------------------------------Udstilling i 2012 Aalborg Byråds mødelokaler i anledning af 30-året. Der var en spændende to timers debat. Lyd og billedfil kan lånes, ring Martspakkens Venner 24488819 og bestil.
-------------------------------------------------------------------------------------------------
OBS fra marts 2012 Nørrebros Beboeraktions arkiv nu på rigsarkivet. Link: Søg direkte efter arkivserier her, de udlånes til forskning på Rigsarkivet på Slotsholmen.
Tusinder af avisudklip, og løbesedler og plakater og bånd og grammofonplader og flere hundrede referatbøger der nu befinder sig i rigsarkivet vidner derom.
Om den vellykkede aflevering og den spændende tid afholdes et offentligt møde i Aalborg, se ovenfor. 

Boligminister Erling Olsen med aktive beboere og boligaktivisterne fra Nørrebros Beboeraktion på Brugerkonferencen - se skemaet på den kommende udstilling
 

Herunder: Statsminister Anker Jørgensen i sin dagbog, hvordan han fik ideen til jobskabelses-reformen.----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Fra udstillingens katalog-artikelMed udgangspunkt i ARBEJDE -en menneskeret-udstillingen og Nørrebros Beboeraktions og SMEs (Samarbejdsudvalget Mod Ejerlejligheder )enestående bevarede arkiv - det største græsrodsmateriale fra 70'erne. (på rigsarkivet, se dette link
--------------------------------


LOVEN
Martspakken har 30 års jubilæum her i 2012 og er værd at mindes. · Det skelsættende ved byfornyelses-loven var at den byggede på det modsatte af den lov den afløste. · I stedet for fri mulighed for at udstykke udlejningsejendomme til ejerlejligheder endte det med demokratisk gennemførte gårdanlæg landet over. Byfornyelsesnævn afgjorde klager. Nu kunne hele karreer arbejde sammen om fælles faciliteter og alle var underlagt lejeloven. · I stedet for at private kunne “ekspropiere lejligheder til privatbrug kunne kommuner nu “ekspropriere lejligheder til fællesbrug. --------------------- ·

Det skelsættende ved jobskabelsesloven var at understøttelsen til arbejdsløse i stedet blev givet til jobs der blev kunstigt oprettet via et demokratisk nævn. Det var 9 måneders job på normal løn med timer der talte. Loven  fungerede indtil 1993. Den førte til offentlig produktion. Mange familiers økonomi blev reddet. Arbejdsmarkedsnævn afgjorde klager. ---------------- ·

Der var tre perioder I kampen som NB førte. · I første omgang førte den til et nederlag, en lappelov som blev gennemført af den såkaldte SV-regering. NB måtte finde ny måder at blive flere aktivister på, hvilket førte til oprettelsen af Den Kæmpende Højskole. Det var i organisationens 2. periode, fra 1978 og frem.

Første periode var tiden frem til udgangen af 77, hvor allehånde udstykninger blev angrebet og besættelser gennemført. Det førte som nævnt til at regeringen gennemførte en lappelov men samtidig kom man også ud for retssager mod aktivister. Det var et nederlag, som skulle overvindes. For at få et fuldstændigt stop for ejerlejligheder arbejdede organisationen derfor i hele 78-79 for at samle et folketingsflertal og få det brugt og derfor blev der rejst krav om at få en byfornyelseslov samtidig med at der blev arbejdet for at skaffe aktivister til Den Kæmpende Højskole og uddanne dem.

Den tredje periode fra oktober 1979 kom fordi en skærpet politisk situation førte til et valg som de borgerlige tabte, og det betød at Socialdemokratiet kunne danne regering alene og vedtog et stop for ejerlejligheder. Det ville de ellers ikke. Til trods for SMEs kampagne Brug dog Folketingsflertallet – stop for ejerlejligheder.

En ny alliance for græsrødderne ændrede dette.

Den skærpede situation som udløste valget indeholdt blandt andet at de kristelige havde sluttet sig til NBs og SMEs krav om stop for ejerlejligheder efter at have holdt møde med organisationen og været på rundtur i kvarteret. Så blev det uholdbart for arbejderregeringen ikke at bruge sit flertal. Men først da.
Aviserne var ellers fulde af skrækhistorier om brandfælder der blev udstykket og gamle damer der stædigt nægtede at fraflytte halvtomme ejendomme.

Aalborg-mødet i 2012 for 30-året for martspakken fortalte om dette arbejde og der findes en to timers optagelse af foredraget til radio.

Denne tredje periode varede tre år og førte frem til martspakken idet, der var endnu et valg undervejs, det femte og sidste, valget som Anker vandt. Sejren var kneben, Anker var træt, økonomien trang. Befolkningen ville have nogen af alle de vigtige ting. Nu blev atomkraft stoppet. Anker havde bl.a. fået mange DKP-stemmer da de blev drønet ud, ligesom venstresocialisterne en halv snes år senere, hvorfor de to småpartier dannede et fælles græsrodsparti ( med SAP) kaldet Enhedslisten, der siden har haft stor succes med at forsvare landvindingerne. Atomkraften stoppet, den gamle boligmasse reddet fra udstykning og i stedet byfornyet med gårdanlæg, de sociale boliger forblev kollektive i stedet for at blive udstykket som i resten af EU, og det ny græsrodsparti kunne endda bidrage til at bevare landets møntsystem, i stedet for at udskifte det med et udenlandsk. Kun jobskabelsesloven blev tabt, idet den allerede blev afskaffet i 93, dagen efter at Auken var fjernet som formand. I ti år blev der imidlertid skabt kunstige rigtige jobs i Danmark hvilket var en politisk konstruktiv genistreg som Martspakkens Venner vil vise med udstillingen i 30-året. Udstillingen bygger bl. a. på den unge Arbejdsminister Svend Aukens arkiver, der blev åbnet i 2005 og gennemgået af Otto Carlsen mhp martspakkens resultater. Som følge af gennemgangen af Svend Aukens ministerarkiver ligger vi inde med fotokopier af job-indberetninger fra  indberetningssystemet for arbejdsmarkedsnævnene, så man kan se hvad der blev produceret,  og man kan se de originale blanketter der er enestående i dansk beskæftigelspolitiks historie og vi glæder os til at stille dem til rådighed for publikum.
Udviklingen kan trækkes således op: Kampen mod ejerlejligheder stod i centrum. Undervejs med de 5 Anker-regeringer var der en enkelt kortvarig regering med S og V. I 1977 dannedes SV-regeringen. Det var i 78 det lille intermezzo mellem socialdemokratiet og venstre stoppede. Ikke engang et år varede Ankers fællesregering med partiet Venstre. SV-regeringen der havde været handlingslammet -bortset fra at den havde lavet lappeloven der strammede kravene til udstykning blev imidlertid afløst af to S-regeringer efter hinanden, 1979-82. Da Venstre således var ude af regeringen gav det fri hænder. Soc.Dem. stoppede umiddelbart for ejerligheder i 79, og ignorerede i den forbindelse 70 folketingsmedlemmers underskrifter mod loven, der krævede loven udsat til efter et valg med henvisning til ekspropriations-loven. Anker gik til dronningen for at få loven stadfæstet. Han regnede åbenbart med at majestæten ville gøre det.
Forinden var en vanskelighed. Anker frygtede et sagsanlæg fra ejendomsmæglerne. Han tøvede. Det var altså ikke umiddelbart efter 79-valget at Anker havde taget initiativ til at bruge det flertal han nu havde fået. Derfor havde NB taget affære, da de borgerlige midterpartier ofte havde støttet os før. Før Anker tog mod til sig var  NB således gået til de kristelige og fået også dette parti til at støtte et stop for udstykningen. Der var et gribende møde på Christiansborg.  NB sang salmer og læste op fra Esajas, gl. testamente og vandt således det lille Kristelilgt Folkepartis hjerte for en social og humanistisk kristelig ansvarlig boligpolitik. En politik som Arne Bjerregård (Kr. Fp) derefter tordnede ud fra Folketings-salens talerstol: Hvor skal de fattige egentlig bo hvis de usleste kummerligste lejligheder udstykkes? Det gjorde udslaget, endelig ! Nu kunne Anker ikke vente mere. Det var altså i 79. To år senere var det altså martspakken der skulle igennem. Den var også forsinket for også "Byfornyelses-loven" blev forsøgt stoppet af underskrifter hvilket faktisk lykkedes den borgerlige fløj, og det var derfor at byfornyelsesloven måtte vente flere år med at blive vedtaget, selvom det nødvendige ejerlejligheds-stop altså allerede var sikret. Byfornyelses-loven endte altså med at blive genfremsat i martspakken 1982, -og den skelsættende reform, blev således vedtaget samme dag som jobskabelssloven 6/6, 1982. Det var den lovpakke der hed Martspakken og det er derfor vi har dannet Martspakkens Venner.

Jobskabelsesloven vil også blive behandlet her på http://www.socialfantasi.blogspot.com/
Materialer til jobskabelsesloven er ved at blive samlet sammen, og vi har store scrapbøger med plakater og løbesedler men OBS er der nogen der ved hvor lysbilledserierne fra arbejdsløshedsmarcherne Aalborg- København befinder sig. Så vil vi nemlig gerne digitalisere dem?











NBs Mindefond. Læs mere her

Forskningsprojekter:

Radiovært Bent Yenzen Nørrebro forsker i radioens oprindelseshistorie i NBs arkiv

Cand. mag. Otto Carlsen forsker i overgangen fra skriftlig til mundtlig kommunikation i NB. (det ugentlige NyBe's ( Nyeste Beretninger's ) overgang i 1978-79 fra skreven tekst til at blive levende kassettebånd med sang og reportager) Hvad betød det at NB gik denne usædvanlige vej ? Læs mere her

Arkitekt Else Laursen i beboerdemokratiske aspekter.

Loven beskrevet og indberetningerne om igangsat arbejde som Arbejdsminister Svend Auken i Anker J.-regeringen modtog fra arbejdsmarkedsnævnene i hvert amt, affotograferet af Otto Carlsen fra Aukens arkiv i 2006

Loven beskrevet og indberetningerne om igangsat arbejde som Arbejdsminister Svend Auken i Anker J.-regeringen modtog fra arbejdsmarkedsnævnene i hvert amt, affotograferet af Otto Carlsen fra Aukens arkiv

Klik på billedet  for forstørrelse.

ottocarlsen@hotmail.com